demens

I samværet med den demensramte er det overordnede mål at skabe nærværende kommunikation og kontakt med musik i en tillidsfuld og tryg ramme som skaber en ”rød tråd” for den demensramte, hvilket giver den demensramte en følelse af mening og sammenhæng inden i sig selv og i samspillet med den ydre verden. Følelsen af sammenhæng og mening, som man kan kalde ”den røde tråd”, er svær for den demensramte selv at skabe pga. de tabte funktioner demens sygdommen forårsager.

Musik skaber mening og sammenhæng

Når man som demensramt mister denne evne til at skabe sammenhæng og mening i sig selv og i samspillet med omverden opleves livet mere og mere usammenhængende, hvilket bl.a. kommer sig til udtryk i angst, uro, agiteret adfærd, urolig vandren og isolation. Musik kan skabe ”den røde tråd” ved at stimulere erindringsprocesser og vække minder, hvilket skaber identitetsfølelse hos den demensramte. Musikken kalder på den ramtes livshistorie og skaber sammenhæng. Den demensramte kommer til at huske sig selv igennem musikken, hvilket skaber ro og sammenhæng.

Identitet er vigtig for et menneskes oplevelse af sig selv som individ og når demens sætter ind bliver evnen til at huske beskadiget og følelsen af at opleve sig selv som et individ indskrænkes.

Selv mennesker med svær demens kan huske og genkende musik, fordi hukommelsen for musik er tæt knyttet til den procedurale hukommelse (også kaldet kroppens hukommelse, der omfatter motoriske færdigheder og kunnen, komplekse og automatiserede processer, samt rutiner), der kan være bevaret længst i demensforløbet.

Musik skaber helhed og lindrer angst og uro

Musik fremkalder følelsesbetonede tilstande og påvirker indirekte en række kognitive og fysiske funktioner i hjernen. Det er igennem musik muligt at regulere arousal niveau gennem blandt andet parametre som tempo og forudsigelighed i musikken. Den ramte kan altså igennem musikoplevelser enten “vækkes” eller anspores til afslapning, alt efter hvad den enkelte har brug for.

Konsekvenser fra demens giver bl.a. uro, angst, urolig vandren omkring, hvor den ramte har svært ved på egen hånd at skabe en tilstand i sig selv med ro og fred. Musik kan lede deltageren hen til en behagelig tilstand af naturlig koncentreret opmærksomhed og lydhørhed. Mange demensramte kan oftest ikke bringe sig selv i denne behagelige tilstand på et medium arousal niveau og befinder sig mellem to ekstremer: Fra eksetremen af tilbagetrækning og resignation til udadfarende agiteret adfærd – indtil udmattethed fører dem tilbage til døsen og fravær.

Man kan med musikkens stimulerende eller beroligende elementer regulere arousal niveauet og skabe balance og tryghed. Det unikke ved musikken er, at den kan bruges til at skabe ro og velvære og til at skabe struktur og genkendelse. Regulering af arousal gør kontakt og følelsesmæssig samstemthed mulig og den ramte føler tilknytning. I denne særlige kontakt er det muligt at imødekomme forskellige psykosociale behov hos den ramte, og det at få dækket disse behov kan have en positiv effekt på ”uhensigtsmæssig” adfærd. I pleje-situationer kan dette bruges som et redskab til at lette eksempelvis bad og toilet situationer. Ved at hjælpe den ramte i en rolig tilstand kan bad og toilet situationer nemmere klares uden ubehag for både personale og den demensramte.