erhvervet hjerneskade

Musik og hjerne

Forskning viser at musik er langt mere end blot nydelse, men at det i høj grad er træning for hjernen. Det at være aktiv med musik er en kompleks bearbejdning for hjernen og den komplekse bearbejdning af musik stimulerer nervecellerne og skaber nye netværk.

Musik stimulerer hjernen bredt og har både fælles og separate bearbejdningssystemer med andre af hjernens funktioner. Derfor kan musik bruges til at skabe tilgang til andre funktioner og til at anspore hjernen til at bearbejde information på nye måder.

Musikterapi kan møde behovene efter en indtruffet hjerneskade på mange områder. I musikterapi kan kognitive, fysiske, sproglige og sociale funktioner trænes. Emotionelle behov kan også imødekommes i musikterapi og bearbejdes.

Eksempler på konkrete problematikker efter en hjerneskade

Mange som er ramt af en hjerneskade, oplever vanskeligheder med opmærksomhedsevne og hukommelsen eller er blevet ramt på sprogfunktionen og har svært ved at tale (dysartri, afasi). Nogle får svært ved at være spontane og tage initiativ, mens andre oplever at det er blevet svært at være sammen med andre mennesker (sociale kompetencer forandres). Alt dette kan vi træne og arbejde med i musikterapi.

Sprogvanskeligheder

Mange mennesker ramt af afasi- og dysartri kommer til at trække sig i social kommunikation og blive passive. Kommunikation bliver besværligt og man kan være bange for at virke dum. I musikterapi kan lysten til at kommunikere genetableres, fordi kommunikation foregår på en udvidet bane, hvor også nonverbale udtryk er kommunikation. I musikterapi kan den ramte finde et sprog at udtrykke sig spontant igennem – nemlig lyd. Et sprog der umiddelbart kan bruges til at forbinde sig med andre mennesker, og bryde den overvældende isolation mange mennesker ramt af afasi og dysartri lever med som en sekundær traumatiserende faktor. Når den ramte erfarer at hans eller hendes initiativer bliver mødt, giver det mod til at agere endnu mere og forsøge at kaste sig ud i at mobilisere ord og kommunikere med fagter. Musikterapi giver afasi- og dysartriramte selvstændighed i eget liv. Oplevelsen af igen at kunne påvirke sin verden, og føle sig forbundet og i kontakt med andre mennesker.

Der er også mulighed for funktionel genoptræning af talesprog med musikterapeutiske virkemidler, som tager udgangspunkt i foreliggende udredninger udarbejdet af en logopæd. Jeg samarbejder i øvrigt altid med relevante fagpersoner, når det giver mening for klientens udviklingsproces.

Træning af kognitive funktioner:

Det at være aktiv med musik stimulerer de kognitive funktioner. Når vi i fællesskab eks. synger eller spiller en sang, så styrkes:

  • Respirationsmuskulatur, stemmekraft, det dybe åndedræt og ordmobilisering.

  • Motorisk koordinering ved spil på instrumenter

  • Evne til struktur og overblik: styrke forståelse for hvornår noget starter og slutter

  • Hukommelse: huske tekst, huske sangens form. Melodier er stærkt knyttet til vores hukommelse og ofte husker vi mere med musik end ved samtale.

  • Fokus, opmærksomheds- og koncentrationsevne: ofte kan musikken fastholde koncentrationen i længere tid end ved samtale. Musikken har tendens til at skabe engagement og så er det lettere at holde koncentrationen.

  • Sociale kompetencer: i musikken kan der indlægges spilleregler, som styrker sociale kompetencer, eks: turtagning (vi skiftes til at spille og tage plads), at øve sig i at tage plads (spille meget/spille lidt/spille højt/spille stille) eller give plads til en anden/mig, at træne variation, fleksibilitet og nuancer med musikken (spille dynamisk, variation i melodi og rytme) eller det at kunne fastholde en puls (sit eget ståsted/autonomi/holde fokus/ikke lade sig aflede).

Musik, selvværd og identitet

I musikterapi kan kommunikation og kontakt være meget konkret og handlingsorienteret. Kontakt er hørbar. Mennesker der er svagt kommunikerende, kan i musikterapi opleve glæden ved at blive hørt. Musikterapeuten kan spejle selv små initiativer, og på denne vis bliver den spæde kommunikation tydeliggjort og forstørret. Dialogen igennem musikken er på den ramtes betingelser, og styret af dennes initiativer. Musikterapi understøtter eget udtryk og selvstændighed.

De fleste ramte har lidt mange store og små tab og mistet mange færdigheder. Det påvirker og indskrænker opfattelsen af identitet. Det er almindeligt at blive sårbar overfor oplevelsen af nederlag, når man har været igennem mange tab. I musikterapi er der ikke een rigtig måde at spille på. Der er ikke ét korrekt resultat. I musikterapi kan man famle, eksperimentere og kaste sig ud i nyt og uprøvet. Når identiteten er rystet efter en hjerneskade, er det nødvendigt at finde nye copingstrategier tilpasset de nye vilkår. I musikterapi gives der plads til at udvikle ens egen kreativitet og selvudtryk, og det giver glæde, oplevelsen af frihed og fornyet handlekraft.

Dvs. du kan opnå følgende ved at gå i musikterapi:

  • stimulation af kognitive funktioner

  • styrkelse af stemme og sprogfunktionen

  • styrkelse af respirationsmuskulatur og åndedrætsfunktion

  • lindre angst, uro og isolationsfølelse

  • styrke selvværd og identitetsfølelse

  • styrke selvudtryk og kreativitet

  • styrke sociale kompetencer

  • nye handlemuligheder