I samværet med den demensramte er det overordnede mål at skabe nærværende kommunikation og kontakt med musik i en tillidsfuld og tryg ramme, som skaber en ”rød tråd” for den demensramte.

Dette giver den demensramte en følelse af mening og sammenhæng inde i sig selv og i samspillet med den ydre verden.

Forskning viser, at musik er langt mere end blot nydelse, men at det i høj grad er træning for hjernen. Det at være aktiv med musik er en kompleks bearbejdning for hjernen, og den komplekse bearbejdning af musik stimulerer nervecellerne og skaber nye netværk.

Musik stimulerer hjernen bredt og har både fælles og separate bearbejdningssystemer med andre af hjernens funktioner. Derfor kan musik bruges til at skabe tilgang til andre funktioner og til at anspore hjernen til at bearbejde information på nye måder.

I musik terapi kan lysten til at kommunikere genetableres, fordi kommunikation foregår på en udvidet bane, hvor også nonverbale udtryk er kommunikation.

I musikterapi kan den ramte finde et sprog at udtrykke sig spontant igennem – nemlig lyd. Et sprog, der umiddelbart kan bruges til at forbinde sig med andre mennesker og bryde den overvældende isolation, som mange mennesker ramt af afasi og dysartri lever med som en sekundær, traumatiserende faktor.

Man kan med musikkens stimulerende eller beroligende elementer regulere arousal-niveauet og skabe balance og tryghed. Det unikke ved musikken er, at den kan bruges til at skabe ro og velvære samt til at skabe struktur og genkendelse.

Regulering af arousal gør kontakt og følelsesmæssig samstemthed mulig, og den ramte føler tilknytning.