Musikterapi i Kolding
Musik terapi er en videnskabelig baseret behandlingsform, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation mellem mennesker.
Godt for hjernen med musik
Musik er langt mere end blot nydelse, men er i høj grad også træning for hjernen.
Musikalske aktiviteter
At være aktiv med musik stimulerer de kognitive funktioner.
Kontakt og kommunikation
Musikterapi giver afasi- og dysartriramte selvstændighed i eget liv.
Kreativitet og selvudtryk
Musikterapi giver glæde, oplevelsen af frihed og fornyet handlekraft.
Til gavn for...
I samværet med den demensramte er det overordnede mål at skabe nærværende kommunikation og kontakt med musik i en tillidsfuld og tryg ramme, som skaber en ”rød tråd” for den demensramte.
Dette giver den demensramte en følelse af mening og sammenhæng inde i sig selv og i samspillet med den ydre verden.
Forskning viser, at musik er langt mere end blot nydelse, men at det i høj grad er træning for hjernen. Det at være aktiv med musik er en kompleks bearbejdning for hjernen, og den komplekse bearbejdning af musik stimulerer nervecellerne og skaber nye netværk.
Musik stimulerer hjernen bredt og har både fælles og separate bearbejdningssystemer med andre af hjernens funktioner. Derfor kan musik bruges til at skabe tilgang til andre funktioner og til at anspore hjernen til at bearbejde information på nye måder.
I musik terapi kan lysten til at kommunikere genetableres, fordi kommunikation foregår på en udvidet bane, hvor også nonverbale udtryk er kommunikation.
I musikterapi kan den ramte finde et sprog at udtrykke sig spontant igennem – nemlig lyd. Et sprog, der umiddelbart kan bruges til at forbinde sig med andre mennesker og bryde den overvældende isolation, som mange mennesker ramt af afasi og dysartri lever med som en sekundær, traumatiserende faktor.
Man kan med musikkens stimulerende eller beroligende elementer regulere arousal-niveauet og skabe balance og tryghed. Det unikke ved musikken er, at den kan bruges til at skabe ro og velvære samt til at skabe struktur og genkendelse.
Regulering af arousal gør kontakt og følelsesmæssig samstemthed mulig, og den ramte føler tilknytning.
Musikterapi er en videnskabelig baseret behandlingsform, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation mellem mennesker.
Maria Gjerulff Schmidt
Musik har været en del af mit liv så længe, jeg kan huske tilbage.
Jeg starter med at spille harmonika som 4-årig, og musikken bliver fra et tidligt tidspunkt en legekammerat, som giver adgang til et rigt univers med fantasi, idérigdom og kreativitet.
Jeg bliver uddannet som musikterapeut fra Aalborg Universitet i 2008 og har siden da specialiseret mig inden for det neurologiske og specialpædagogiske område.
Mit arbejde er præget af en stærk interesse for menneskers proces og udvikling samt læring inden for psykisk vækst og velvære.
Hør mere om mulighederne
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om musikterapi i Kolding.