Erhvervet hjerneskade
Musikkens Terapi i Kolding
Erhvervet hjerneskade - Musik og hjerne
Forskning viser, at musik er langt mere end blot nydelse, men at det i høj grad er træning for hjernen. Det at være aktiv med musik er en kompleks bearbejdning for hjernen, og den komplekse bearbejdning af musik stimulerer nervecellerne og skaber nye netværk.
Musik stimulerer hjernen bredt og har både fælles og separate bearbejdningssystemer med andre af hjernens funktioner. Derfor kan musik bruges til at skabe tilgang til andre funktioner og til at anspore hjernen til at bearbejde information på nye måder.
Musikterapi kan møde behovene efter en indtruffet hjerneskade på mange områder. I musikterapi kan kognitive, fysiske, sproglige og sociale funktioner trænes, og emotionelle behov kan også imødekommes i musikterapi og bearbejdes.
Eksempler på konkrete problematikker efter en erhvervet hjerneskade
Mange, som er ramt af en erhvervet hjerneskade, oplever vanskeligheder med opmærksomhedsevne og hukommelsen eller er blevet ramt på sprogfunktionen og har svært ved at tale (dysartri, afasi). Nogle får svært ved at være spontane og tage initiativ, mens andre oplever, at det er blevet svært at være sammen med andre mennesker (sociale kompetencer forandres). Alt dette kan vi træne og arbejde med i musikterapi.
Sprogvanskeligheder ved erhvervet hjerneskade
Mange mennesker ramt af afasi og dysartri kommer til at trække sig i social kommunikation og blive passive. Kommunikation bliver besværligt, og man kan være bange for at virke dum.
I musikterapi kan lysten til at kommunikere genetableres, fordi kommunikation foregår på en udvidet bane, hvor også nonverbale udtryk er kommunikation. I musikterapi kan den ramte finde et sprog at udtrykke sig spontant igennem – nemlig lyd. Et sprog, der umiddelbart kan bruges til at forbinde sig med andre mennesker og bryde den overvældende isolation, som mange mennesker ramt af afasi og dysartri lever med som en sekundær, traumatiserende faktor.
Når den ramte erfarer, at hans eller hendes initiativer bliver mødt, giver det mod til at agere endnu mere og forsøge at kaste sig ud i at mobilisere ord og kommunikere med fagter. Musikterapi giver afasi- og dysartriramte selvstændighed i eget liv: Oplevelsen af igen at kunne påvirke sin verden, føle sig forbundet og i kontakt med andre mennesker.
Der er også mulighed for funktionel genoptræning af talesprog med musikterapeutiske virkemidler, som tager udgangspunkt i foreliggende udredninger udarbejdet af en logopæd. Jeg samarbejder i øvrigt altid med relevante fagpersoner, når det giver mening for klientens udviklingsproces.
Træning af kognitive funktioner:
At være aktiv med musik stimulerer de kognitive funktioner. Når vi i fællesskab f.eks. synger eller spiller en sang, så styrkes:
- Respirationsmuskulatur, stemmekraft, det dybe åndedræt og ordmobilisering.
- Motorisk koordinering ved spil på instrumenter.
- Evne til struktur og overblik: Styrke forståelse for hvornår, noget starter og slutter.
- Hukommelse: Huske tekst, huske sangens form. Melodier er stærkt knyttet til vores hukommelse, og ofte husker vi mere med musik end ved samtale.
- Fokus, opmærksomheds- og koncentrationsevne: Ofte kan musikken fastholde koncentrationen i længere tid end ved samtale. Musikken har tendens til at skabe engagement, og dermed er det lettere at holde koncentrationen.
- Sociale kompetencer: I musikken kan der indlægges spilleregler, som styrker sociale kompetencer, feks: Turtagning (vi skiftes til at spille og tage plads), at øve sig i at tage plads (spille meget/spille lidt/spille højt/spille stille), give plads til en anden/mig, at træne variation, fleksibilitet og nuancer med musikken (spille dynamisk, variation i melodi og rytme) eller det at kunne fastholde en puls (sit eget ståsted/autonomi/holde fokus/ikke lade sig aflede).
Musik, selvværd og identitet
I musikterapi kan kommunikation og kontakt være meget konkret og handlingsorienteret. Kontakt er hørbar. Mennesker, der er svagt kommunikerende, kan i musikterapi opleve glæden ved at blive hørt. Musikterapeuten kan spejle selv små initiativer, og på denne vis bliver den spæde kommunikation tydeliggjort og forstørret. Dialogen gennem musikken er på den ramtes betingelser og styret af dennes initiativer. Musikterapi understøtter eget udtryk og selvstændighed.
De fleste ramte har lidt mange store og små tab og mistet mange færdigheder. Det påvirker og indskrænker opfattelsen af identitet. Det er almindeligt at blive sårbar over for oplevelsen af nederlag, når man har været gennem mange tab. I musikterapi er der ikke én rigtig måde at spille på, og der er ikke ét korrekt resultat. I musikterapi kan man famle, eksperimentere og kaste sig ud i nyt og uprøvet.
Når identiteten er rystet efter en hjerneskade, er det nødvendigt at finde nye copingstrategier tilpasset de nye vilkår. I musikterapi gives der plads til at udvikle ens egen kreativitet og selvudtryk, og det giver glæde, oplevelsen af frihed og fornyet handlekraft.
Du kan opnå følgende ved at gå i musikterapi:
- Stimulation af kognitive funktioner
- Styrkelse af stemme og sprogfunktionen
- Styrkelse af respirationsmuskulatur og åndedrætsfunktion
- Lindre angst, uro og isolationsfølelse
- Styrke selvværd og identitetsfølelse
- Styrke selvudtryk og kreativitet
- Styrke sociale kompetencer
- Nye handlemuligheder